Candle Massage

23-04-2025

Candle Massage er en massagebehandling, der forfører mere end en af dine sanser, og som vi synes er værd at gøre jer opmærksomme på.

Det er en relativt ny og unik idé til massage ved hjælp af et lys, der er fremstillet af en speciel vokstype, der først kan tændes som et almindeligt lille lys, og så pustes ud, for at fungere som en nu mere flydende olie.

Massagevoks laves som et samspil med forskellige vegetabilske (nødde)olier, der vælges efter det aktuelle behov (f.eks jojoba til tør hud), eventuelt også en "butter"-type (f.eks kokos- eller sheasmør), og hertil essentielle olier.

Den grundliggende vokstype har et meget lavt smeltepunkt. Dette betyder at man typisk også ville kunne varme massagevoksen op direkte i hånden, og alene ved sin kropsvarme gøre voksen flydende.
Imidlertid giver det lige lidt ekstra at tænde massagelyset et lille øjeblik:
Olien bliver lige lidt varmere på den skønneste måde, flammen i sig selv kalder som så ofte før på noget urgammelt, trygt og skønt i os, og duften af de essentielle olier bliver lige spredt lidt mere rundt i rummet.

Huden forkæles med gode olier, samtidig med med muskler og led nyder godt af massagen, og både sind og krop nyder en dyb effekt af de udvalgte essentielle olier.

Share
© 2025 LisaLine.dk - Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering og gengivelse af indhold er forbudt uden skriftlig tilladelse