Nikkel har ry for at være en rigtig skidt sag, og snakken om anvendelsen af billige smykker og allergi er ret omfattende både i Danmark og internationalt.
Og alligevel finder man faktisk nikkel som en væsentlig del (helt op til 10-14%) i det perfekte smykkemetal "316L rustfrit stål" (også kaldet kirurgisk stål), som både nationalt og internationalt regnes for den mest seriøse standard for kvalitetsstål til smykker og smykkedele.
... errr.. Hvordan hænger dét sammen???
For at sige det kort: Hemmeligheden er, at nikkel – sammen med bl.a. krom – er helt
uundværligt for at give stålet den styrke og glans, der gør, at det
holder, ikke ruster og bevarer sit look, selv ved dagligt slid, vand og
fugt.
Nikkel gør således stålet mere skinnende, meget mere modstandsdygtigt
overfor rust og korrosion, og holder det flot selv ved dagligt slid og
fugt.
Nikkel er netop (desværre) dét, der gør 316L-stål ideelt
til smykker og smykkedele, der skal kunne tåle hverdag, vand, sved og bevægelse.
Korrosionsbeskyttelse og styrke i 316/316L stål kræver faktisk, at stålet skal blandes med andre metaller, typisk:
Krom: ca. 16-18% Nikkel: ca. 10-14% Molybdæn: ca. 2-3% Jern: resten (hovedparten) Plus marginale mængder af kulstof, mangan, silicium og evt. nitrogen
Pointen er: Det er ikke kun tilstedeværelsen af nikkel, men hvordan nikkel findes i stålet, der er afgørende for allergirisikoen.
I 316L rustfrit stål er nikkel "fastbundet" i selve metalstrukturen, atomart sammenkoblet med blandt andet krom og jern.
Det betyder, at nikkel ikke "slipper ud" og frigives til huden – i modsætning til billige modesmykker, hvor nikkelmolekyler nemt kan komme i kontakt med huden og give allergi.
Med andre ord: Andelen af nikkel i 316L er ikke frithængende og allergi-farlig men forbundet og "låst inde".
For at sætte nogle tal på:
Op til 20% af voksne danskere udvikler eller har udviklet allergi over for billige nikkelsmykker. Risikoen for allergi ved brug af 316L kirurgisk stål er
dokumenteret under 1% – og for langt de fleste forbrugere helt praktisk
lig nul. LisaLines Oro y Acero-smykker har så lavt indhold af frit nikkel, at det ikke kan måles, og overholder alle europæiske sikkerhedskrav for at forhindre allergi.